BIG MAMA


IT ALL STARTED IN  ’77 med at jeg fik et tilbud fra Pianist og Sanger Henrik Walther og Trommeslager, dansk-amerikaneren, Michael Hansen. Projektet hed “House Of Blue Lights” og stilen var blues og R’n’R. Efter skiftende forsøg med bassister kom Allan Iverssøn ind i billedet. Allan spillede med Ricardos Jazzmen. Han foreslog at vi prøvede at få en fod indefor på Jazklubberne og syntes at vi kunne bruge en solist mere. Han tog kontakt til Paul Banks og truppen var fuldtallig og optrådte nu som BIG MAMA.

“Hollywood” fra “Working For The Man” (Blue Devil Music – BDM 2003) fra 2010:

Ricardos spillede fast på De Tre Musketerer på Nikolai Plads i Indre By og her fik vi vores debut. De var ikke så glade for elektriske instrumenter derinde, så Paul og jeg banede vejen ved på skift at sidde ind med Ricardos og siden fik vi et par tirsdage i løbet af de måneder vi optrådte derinde.

Paul havde planer om at finde sine rødder i USA. Før han tog afsted havde han set en annonce i musikmagasinet MM hvor Country Rock gruppen Buffalo søgte en sanger og den lagde jeg billet ind på i 1979.

Jeg kørte med Buffalo et par år før vi lagde op I 1980 og jeg rekruterede René Ewald og Henrik Schaltz, på henholdsvis Guitar og Trommer. Senere var Jørgen Lang med på Mundharpe. På en jam i Vognporten hyrede vi bassisten Niller Wischamnn som fast medlem. Indtil da havde vi på skift haft Bill Hazen, Knuth Henriksen, Bent Malinowsky og Jens Rugsted m.fl. som løst tilknyttede.

I 1984 stoppede jeg samarbejdet med dette hold og afholdt i årene efter et par mindre turnéer med skiftende besætninger.

I 2010 bestod holdet af Lars Krarup på Guitar, Henrik Schaltz på Trommer, Kjeld Lauridsen på Orgel og Niller Wischmann på Bas. Jeg stoppede samarbejdet i 2013 da bandet, hvor mærkeligt det end kan lyde, blev en platform for en anden form for formidling end den musikalske.