“EASY STREET” MARSK MUSIC CD 1459 / MNW.
Stilmæssigt dækker de 14 titler en slags fusion af blues – elektrificeret folk – rhythm & blues med guitaren som vejviser. Arrangementerne er bygget op omkring en rytmisk, pianoagtig guitarstil: En særlig spillemåde der gør Biceps til en stilskaber på sit instrument og bidrager til et særligt klangbillede. “Easy Street” er et stemningsfuldt, befriende ærligt udspil fra en kunstner med en underfundig melodisk vokal og et godt øre for sin rolle i musikken. I samarbejde med lydhøre producere og musikere har han skabt en sjælden høreværdig CD.
Producere: Børge “Biceps” Jensen – Frank Birch & Frank Marstokk.
Indspillet i STUDIET & SILK SOUND nov. 1997.
Dette er sagt og skrevet om EASY STREET…
Erik Jensen i Politiken
Fotoet på coveret til den danske blues-veteran Børge ‘Biceps’ Jensens nye solo-udspil er et gadehjørne i det franske kvarter i New Orleans. Vi er altså på Easy Street, i de swingende sol- og traditionsrige Sydstater, hvor the blues engang kom til verden, født, vugget og puslet om af nedslidte, sorte bomuldsarbejdere. Med andre ord er der måske berettigelse for fordomme om endnu en konservativ, stilsikker og uendelig forudsigelig omgang røvballe-blues med en dansk solist.
Mistanken bestyrkes af, at Børge ‘Biceps’ – Gud nåde og trøste ham – har indspillet endnu en (i øvrigt temmelig dorsk) version af rutine-ruinen House Of The Risin Sun. Heldigvis holder fordommene ikke alligevel. Børge ‘Biceps’ Jensen har nemlig vederkvægende raffinementer i ærmerne, Big Mama ved hånden, rock’n’roll i hofterne, og delikatesser på guitaren på sin slentretur ned ad Easy Street.
Albummet er indspillet på Kastelsvej i København, men emmer af solbeskinnet New Orleans helt ud i de lette, men heftige rytmer, det indbydende samspil i disse rå liveoptagelser og naturligvis teksterne til fine, selvkomponerede sange som Comin Down With The Misery, Bootleg Liquor & Moonshine Love og Blue To Grey. Det er de delikate detaljer, der hæver Børge ‘Biceps’ Jensens album fra almindelig standard i denne unægteligt ofte meget udvandede genre og kalder på en turne på de danske Easy Streets snart.
Steffen Lange – Midtjyllands Avis
Børge “Biceps” Jensen er en af Danmarks stærkeste bluesguitarister. Han har med “Easy Street” en ganske pragtfuld cd, der bare bliver bedre og bedre for hvert lyt. Man aner også en stemning af westcoast og Grateful Dead. “Biceps” har selv skrevet alle sangene, der varierer meget. Blues, rock, reggae, roots, folk og meget andet. Det hele bliver holdt fint sammen af vokalen og den dejlige syngende guitarlyd og man skal være tonedøv for at blive skuffet.
Peter Nørgaard i Ekstra Bladet: ROOTS – 3 stjerner
Råt, usødet og gennemærligt. Københavneren Børge ‘Biceps’ Jensen, guitarist, sanger, tekstforfatter og komponist har i en halv menneskealder været en af de toneangivende blues-rockmusikere i dette land. Han slås med næb og klør for den amerikanske rootsmusik.
Nu har han endelig en hjemmekomponeret soloskive på gaden, hvor han boltrer sig rundt i genren med en guds velsignelse af kolleger fra den danske blues-rock og countryscene. Fra cajun over ballader og rendyrket blues. Som komponist, ordmager og slideguitarist hører Biceps til blandt de mest personlige i den hjemlige andedam. Gi’ ham en hånd. Han fortjener den.
Scott Baretta i det svenske blues magasin JEFFERSON
His nickname deriving from a figure in a Donald Duck cartoon rather than his musculature, Jensen is a Copenhagen-based artist with a long and wide background in American roots music, having begun as a folk singer, later fronting country, rock and roll, and blues bands, as well as working as a solo blues act. With such a varied background, one’s not surprised at the eclectic nature of Easy Street, which could best be described as a “roots music” record. In this sense one might put him in a category with such artist as Ry Cooder, Robbie Robertson, John Hiatt, Los Lobos, Dave Alvin or Mark Knopfler during his better moments. In any case these were the artists I thought of inlistening to the record – whether for vocals, guitar work, or production – though to Jensen’s credit he manages to make a strong statement all his own throughout, with no touch of a danish accent in his strong vocals.
There’s not a weak track on this 14-track record, which has a rich production value at times reminiscent of that of producer Daniel Lanois. On two tracks where one might have expected derivative styles, the guitarist Jensen surprised, his Robert Johnson tribute, Mr. Johnson and the devil , performed in a laid-back acoustic style, accompanied sympathetically by drums, bass and piano harmonica, and on House of the Rising Sun (the only cover here), he switches tempo, producing a whole new tune, with a guitar riff that evokes Los Lobos’ Cesar Rosas. Anna Lee is a zydeco-inspired tune, a style Jensen polished up during an extended stay in Lafayette, Louisiana, the heartland of cajun and zydeco, while Bootleg liquor & moonshine love finds him down around the the Mexican border, in the style of Ry Cooder’s work with Flaco Jiminez. I hear somebody calling my name has a dark tone, with Jensen singing in a warm, slightly hoarse voice, reminiscent of the Grateful Dead’s Jerry Garcia, with musical parallels to that band’s cover of the old folk-tune Cold rain and snow. In his breadth and success in addressing a variety of styles, Jensen has produced here a world class album which deserves listening well beyond Denmark.
Steffen Jungersen i BT
Det er ikke nok at kalde Biceps bluesmusiker, for – som man kan høre på “Easy Street” – har Børge måske nok sit afsæt i bluesmusikken, men han har tilføjet sin blues farver via folk-agtige melodier og et ganske specielt klangbillede bygget op omkring en dovent swingende guitarstil, ligesom der i arrangementerne er taget højde for, at musikken ikke skal falde i blues’ens sædvanlige trælse tolv-takters fælde. Vil du opleve noget så relativt sjældent
som en god musiker, der spiller god musik for den gode musiks skyld, så hør “Biceps”.